Information Håndværk Medie Træ/service Køkken Pedel Tekstil Musik
Virksomhedsplan - online

Indholdsfortegnelse:


Forord:

Ny produktionsskolelov - øget ansvar og kompetence.

Med folketingets vedtagelse af en ny og selvstændig Lov om Produktionsskoler har politikerne klart markeret, at produktionsskolerne er kommet for at blive.

Produktionsskolerne er med den nye lov fra 1. Januar 2000 en del af ungdomsuddannelserne, med den særlige opgave at være brobygning mellem grundskole og de kompetencegivende ungdomsuddannelser.

Produktionsskolernes vigtigste målgruppe er fortsat unge under 25 år, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Enten fordi de ikke har opnået den nødvendige modenhed, er uafklarede eller mangler tilstrækkelige boglige forudsætninger til at gå i gang med en kompetancegivende ungdomsuddannelse. Det kan også være unge med sammensatte fysiske eller psykiske handicap, eller flygtninge/indvandrere som har brug for et alsidigt integrationsforløb.

Tilbudene tager udgangspunkt i forskellige værksteder, hvor det er praktisk arbejde, der er det grundlæggende i skolens pædagogik.

For at sikre sigtet mod uddannelse, er det vigtigt, at de enkelte fagtilbud har sigte mod de erhvervs-kompetancegivende uddannelser.

Det forhindrer ikke, at der også kan tilbydes kreative og musiske værkstedstilbud, som supplement og som aktivitet for den personlige udvikling.

Produktionsskolens tilbud omfatter også undervisning i almene fag som dansk, regning og EDB. Alle skolens elever tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning.

Haderslev Produktions - Højskole er lokalt forankret i Haderslev Kommune. Derfor er det et klart mål at udvikle skolen, som et aktivt og vigtigt led i kommunens bestræbelser på at opfylde regeringens og Folketingets mål om uddannelse til alle unge.

For at sikre de unge en positiv indgang til uddannelse og arbejde vil skolen med sine forskelligartede aktiviteter placere sig som aktiv uddannelsesformidler i Haderslev.

Uddannelsesformidlingen skal ske i et tæt samarbejde med ungdomsvejledningen, øvrige skoler, erhvervsskoler, kommunale forvaltninger og andre uddannelsesformidlere indenfor børn/unge området i kommunerne.

Unge fra andre kommuner kan optages.

Til top


Skolens historie og idégrundlag:

Haderslev Daghøjskole foreslog i 1992 Haderslev Kommune at etablere en produktionsskole. På daværende tidspunkt skønnede kommunen, at der ikke var behov for en sådan skole.

Midt i 1995 tilbyder Haderslev Daghøjskole at etablere og drive en produktionshøjskole med udgangspunkt i, at folketinget den 14. Juni 1995 vedtog en lov om daghøjskoler og produktionsskoler.

Loven trådte i kraft 1. Januar 1996.

Det sociale udvalg godkendte på et møde den 24. Oktober 1995, at der etableredes en produktionsskole i samarbejde med Daghøjskolen, og at skolen placeredes i kommunale bygninger på Lindedal 17 C.

Produktionshøjskolen etableredes som en selvejende institution med egen bestyrelse og påbegyndte sin virksomhed i juni 1996.

Udgangspunktet for godkendelsen var, at der i Haderslev kommune var og er en stor gruppe "unge", der af den ene eller anden årsag ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller "dropper ud" og heller ikke kommer i ordinær beskæftigelse.

til top


Styrings- og kompetancemodel.

Haderslev Produktionshøjskole er en selvejende institution, der er godkendt efter "Lov om produktionsskoler". Bestyrelsen er skolens øverste myndighed. Skolens vedtægter er godkendt af Haderslev Kommune, der yder skolen, det i loven fastsatte årlige, grundtilskud.

Lovgivning m.v. på området:

  • Lov om Produktionsskoler, nr. 1124 af 29.dec.1999 Folketinget
  • Bekg .af lov om produktionsskoler nr.764 af 8. Aug. 2000 Undervisningsministeriet
  • Bekg. om indhold nr. 683 af 11. Juli 2000-10-23 Undervisningsministeriet
  • Bekg. om statstilskud m.v. nr. 179 af 16. Marts 2000. Undervisningsministeriet
  • Bekg. om kommunale bidrag nr. 180 af 16. Marts 2000. Undervisningsministeriet
  • Bekg. om befordringsgodtgørelse nr. 3 af 4. Jan. 2000. Undervisningsministeriet
  • Bekg. om regnskab og revision nr.876 af 9. Dec. 1998. Undervisningsministeriet
  • Cirkulærer og vejledninger Undervisningsministeriet
  • Tilsynsmyndighed Undervisningsministeriet
  • Vedtægter Haderslev Kommune
  • Virksomhedsplan Skolens bestyrelse

til top


Oversigt over skolen bestyrelse:

Formand: John Lauridsen, udpeget af LO

Næstformand: Hans Curt Wolf, udpeget af Haderslev Byråd

Kim Nørbygaard, udpeget af Haderslev Byråd

Hans Jørgen S. Jørgensen, udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Niels Kvist, udpeget af Uddannelsesrådet.til

til top


Organisations- og ledelsesstruktur.

Vedtægter:

Haderslev Produktionshøjskole er en selvejende institution. Der henvises til vedtægterne der er godkendt af Haderslev Byråd den 27. juni 1996.

Der er med baggrund af ny lov om produktionsskoler udarbejdet nye vedtægter i 2001. Disse er godkendt af Haderslev Byråd den 25. april 2002.

Struktur:

Organisations- og ledelsesstrukturen på Haderslev Produktionshøjskole er opbygget og formuleret så den enkelte medarbejders ansvar og kompetence er synlig og anskueliggjort.

Bestyrelse
Forstander
Vejleder og underviser Personale/elev/økonomi/kontor
Køkken/service Tekstil Pedel/ Service Bygge /Anlæg Multimedie


Bestyrelsen:

Den overordnede ledelse af skolen varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen er sammensat af repræsentanter fra Haderslev Kommune, DA, LO og Uddannelsesrådet. Herudover er skolens medarbejdere og elever tilforordnede i bestyrelsen.

Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange om året. Der føres protokol over bestyrelsesmødebeslutningerne. Forstander fungerer som sekretær. Der er udarbejdet en forretningsorden.

Forstanderen:

Forstanderen varetager den daglig ledelse med ansvar overfor bestyrelsen og har det pædagogiske ansvar. Vedrørende ansvar og kompetence for de daglige beslutninger inden for fastlagte budgetter og aftalte rammer, sker dette ved delegation til skolens øvrige medarbejdere på baggrund af udarbejdede og godkendte stillingsbeskrivelser.

Der er udarbejdet administrative retningslinier.

Ved forstanders fravær overtager lærerstaben forstanderens pædagogiske beføjelser.

Skolens kontorassistent:

Kontorassistenten forestår elevregistrering og udbetaling af skoleydelse via Korsør - program. Anvisning af medarbejdernes løn via Dataløn. Bogføring via Concorde C5. Debitor- og kreditorstyring. Overførsel af skoleydelse og kreditorer via BG office-banking. Referent ved personalemøder. Statistikindberetning til Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. Kvartalsmæssig indberetning til Undervisningsministeriet samt andre bogholderi- og sekretæropgaver.

Vejleder/underviser:

Vejlederen forestår ind- og udskrivning af elever. Ligeledes at eleven får en "logbog" med en forløbsplan samt løbende vejledning i samarbejde med værkstedslæreren.

Varetager den overordnede uddannelse- erhvervsvejledning samt kontakt til eksterne samarbejdspartnere.

Vurderer, tilbyder og afvikler undervisning i dansk og regning.

Produktionsskolelærerne:

Produktionsskolelærerne har et særligt ansvar for den pædagogiske hverdag på skolen, og er i kraft af den daglige kontakt med eleverne ansvarlig for, at de opnår en både faglig og almen viden, der sammen med en personlig og faglig vejledning, sætter dem i stand til at fortsætte deres uddannelsesmæssige planer til en fremtidig uddannelse og beskæftigelse.

Der er udarbejdet stillings- og funktionsbeskrivelse for hver enkelt medarbejder.

til top


De fysiske rammer:

Beliggenhed:

Haderslev Produktionshøjskole er beliggende på Norgesvej 51 Z, 6100 Haderslev. Bygningerne er ejet af Haderslev Produktionshøjskole.

(Haderslev kommune er iht. lejekontrakten ansvarlig for bygningens udvendige vedligeholdelse. Produktionshøjskolen kan efter aftale indgå i vedligeholdelsesopgaverne.)

Skolen har pr. 1. januar 2003 overdraget ”Det røde Vandtårn”, beliggende på Parkvej 5A, 6100 Haderslev til en Fond.

Eleverne står sammen med medarbejderne for den daglig renholdelse af alle bygninger og udenomsarealer.

Elever og medarbejderne udfører så stor en del af den indvendige vedligeholdelse af bygninger som muligt.

(Bygningens og lokalernes standard, på Lindedal 17 C, kan ikke betragtes som tidssvarende undervisningslokaler hvorfor bestyrelsen i 2002 har arbejdet ihærdigt med at fremskaffe nye og velegnede bygninger.)

Haderslev Produktionshøjskole køber bygningerne på Norgesvej 51 Z pr. 1. februar 2003, og forventer at flytte ind i april 2003.

til top


Visioner:

  • At Haderslev Produktionshøjskole er et uddannelsessted, hvor indsatsen er, at holde de unge på ”banen”, mellem grundskole og ungdomsuddannelserne.
  • At alle skolens elever får en oplevelse og udvikling, der sætter dem i stand til at påbegynde og færdiggøre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller være beskæftiget på det ordinære arbejdsmarked.
  • At skolen forholder sig aktivt til ungdomsgruppens problemstillinger.
  • At skolens fysiske rammer er tidssvarende, udbyggede og rummelige.
  • At skolen er et arbejdssted for engagerede medarbejdere, der er ildsjæle med faglige- og pædagogiske forudsætninger for at arbejde med målgruppen.
  • At skolen får udbygget samarbejdet med forskellige behandlerteams.
  • At skolen bliver et videncenter indenfor legepladser.

til top


Formålet med skolen er at:

  • Tilrettelægge en undervisning der tager udgangspunkt i elevens personlige, sociale, kulturelle og faglige kompetencer.
  • Tilbyde unge et undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion med teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Forløbene tilrettelægges så de tager udgangspunkt i den enkeltes behov både m.h.t. indhold og varighed.
  • Skabe rammer hvor de unge kan få styrket deres personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet

til top


Målet er at:

  • De unge motiveres, modnes, afklares og opnår kvalifikationer, der gør dem i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse eller få et arbejde, der senere fører til påbegyndelse af et uddannelsesforløb.


Delmål:

  • Det skal i 2003fortsat tilstræbes at 70 % af skolens elever kommer i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller påbegynder varig beskæftigelse.
  • At der etableres et relevant videreforløb for den resterende gruppe.

til top


Målgruppe:

Målgruppen er:

  • Unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.



Produktionsskolepædagogik

Det er Haderslev produktionshøjskoles vigtigste opgave at sikre skolens elever de samme udviklingsmuligheder som andre unge.

Da produktionshøjskolens elever ofte har oplevet et eller flere nederlag under andre skoleformer, er det nødvendigt og vigtigt, at den produktionsskolepædagogik, de møder her, er anderledes end den pædagogik de har mødt i deres tidligere skole- og uddannelsesforløb.

Produktionshøjskolens opgave er at give eleverne oplevelse og udvikling, der sætter dem i stand til at finde troen på sig selv, samtidig med de gennem oplevelser lærer at træffe et uddannelses- og erhvervsfagligt valg.

Derfor er den vigtigste produktion, der foregår på produktionshøjskolen den proces eleverne gennemgår under deres ophold på skolen. Eleverne skal opleve sig selv som de mest centrale personer i skolens hverdag.

Produktionshøjskolelærerens rolle er at sikre eleverne et sammenhængende oplevelsesforløb, der giver dem optimal udbytte af opholdet på skolen og som sikrer at de gennem vejledning opnår en viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder efter endt ophold.

Værkstedslederens rolle. (defineret af Udviklingscentret for Folkeoplysning)

"Den anstændige voksne"

  • At være er helt menneske
  • At sende klare signaler om egne holdninger og værdier
  • At behandle sine omgivelser ordentlig.

"Mesteren"

  • Et fagligt forbillede.
  • En garant for de produkter værkstedet fremstiller.
  • Ansvarlig for lærlingen/eleven.

Mesterlærepædagogikken:

Mesterlærepædagogikken skal være den fornyelse, som de unge oplever i deres nye pædagogiske verden på produktionshøjskolen. Mesterlærepædagogikken bygger på det, der er mest logisk at gøre, når man vil opnå den størst mulige effekt og den største forståelse hos den man henvender sig til.

Mesterlærepædagogikken er den bedste anskuelighedsundervisning, når den anvendes rigtigt.

Haderslev Produktionshøjskole har som udgangspunkt at den enkelte elev:

  • Mødes med respekt og tillid allerede fra den første dag, og tilliden skal være ægte.
  • Mødes med positive forventninger uanset hvilke oplysninger skolen har modtaget.
  • Skal have mulighed for at bruge egne erfaringer i læringssituationen.
  • Skal have tilfredsstillet sit behov for at "mestre" noget.
  • Skal stimuleres til at udvikle et realistisk selvbillede - "styrke og svagheder".
  • Har brug for stabile kontaktforhold.
  • Skal have en uformel og individuel evaluering

til top


Produktions- og undervisningsaktiviteter.

Forløbene veksler mellem produktion og undervisning. Produktionen er et middel til at opnå målsætningen. Det er vigtigt, at den produktion der foregår, opleves som meningsfuld og af værdi for andre mennesker, ellers har den ingen effekt med hensyn til motivation og øget selvværd.

Det er også vigtigt, at arbejdet tilrettelægges således, at generelle krav på arbejdsmarkedet opøves (samarbejdsevne, ansvarlighed overfor opgaver, mødetider, dead-lines etc.). Kun derved opnås forståelse af arbejdsmarkeds krav til medarbejderne.

Forløbene tilrettelægges endvidere med særlig henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetancegivende ungdomsuddannelse.

Centralt for den enkelte elev står individuel vejledning. En vejledning der sigter mod en realistisk fremtidsplan. Hertil kræves et tæt samarbejde mellem relevante parter (ungdomsvejledningen, skoler, virksomheder, kommune og organisationer).

Ideen er, at den enkelte elev kan blive på skolen indtil et relevant videre forløb kan sættes i værk.

At eleven forbliver på skolen indtil et relevant videre forløb kan etableres, skal ses i sammenhæng med elevens forløbsplan.

Målet skal være at sende eleverne videre, så snart de er kvalificerede til det, og der foreligger en relevant uddannelsesplan.

Hvis en udskrivning ikke lykkes, skal der være mulighed for at eleven kan komme tilbage til skolen.

Intentionerne i gældende lov, hvor staten yder tilskud i max et år, holdes for øje. Såfremt enkelte elever har behov for mere tid, må der tages stilling til om vedkommende skal have forlængelse iht. §5 stk. 2.eller forlængelsen skal forhandles og betales af elevens bopælskommune.

Skolen er en Produktionshøjskole, hvilket indebærer at ikke kun erhvervs- og uddannelseskompetencen skal udvikles, men at eleverne styrkes i deres udvikling af generelle medborgerkompetencer og livsfærdigheder, herunder motiveres til aktiv deltagelse i idrætslivet.

En aktiv medvirken i planlægningen af skolens liv - og deraf følgende ansvar for skolens drift indgår som noget naturligt.

Fælles samvær i forbindelse med spisning, ekskursioner og arbejde med temaer om samfundsforhold indgår i skolens samlede aktiviteter.

I stort set al ny lovgivning inden for samfundets mange områder opprioriteres "bæredygtighed". En "grøn" vinkel lægges ind i skolens undervisning og værkstedsdrift. Derved gives eleverne forståelse for ideen om et bæredygtigt samfund. "Grøn" tankegang indpasses i skolens hverdag, herunder specielt madpolitik m.h.t. råvarer, ressourcebrug, affaldsordninger, materialevalg på værksteder, o.s.v.

Skolen skal i øvrigt også overveje muligheder for genbrugs-opgaver.

til top


Indhold generelt:

  • Værkstedsundervisning, der omfatter praktisk opgaveløsning og produktion, med udgangspunkt i reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser.

  • Integreret og afledt undervisning. Teoretisk undervisning i tilknytning til produktion og afsætning, og som er med til at fremme faglig læring, samt personlig og social udvikling, og danne basis for skolens vejledningsindsats.

  • Individuel vejledning, der giver mulighed for afklaring, udvikling og perspektivering af personlige, sociale, kulturelle og faglige kompetencer.

  • Undervisning i almene fag, der bidrager til at styrke elevernes grundlæggende færdigheder i dansk, matematik og IT.

  • Højskoleaktiviteter, fælles oplevelsesorienterede foredrag og arrangementer. Virksomhedsbesøg. Mødeaktivitet og elevrådsarbejde i forhold til målsætning om demokratiske og medborgerlige kompetencer


Ud over disse aktiviteter vægtes idræt, friluftsliv, ekskursioner, fælles spisning, styrkelse af personlige netværk og andet fælles dagligliv højt .

til top

Indhold - konkret:

Skolen tilbyder 6 linier.

  • Køkken /Service
  • Tekstil
  • Håndværk / Anlæg
  • Træ / Service
  • Medie
  • Musik

Der er udarbejdet værkstedsbeskrivelser indeholdende formål, mål, indhold og pædagogik. Disse værkstedsbeskrivelser a' jourføres en gang årligt og er et redskab, der er med til at synliggøre skolens virksomhed.

til top


5. november 2002

Værkstedsbeskrivelse

Værksted: Køkken/service.

Værkstedsleder: Claus Steinmetz

Antal deltagere: 8-9 elever


Formålet er at:

  • Give unge mulighed for at prøve sig selv af indenfor køkken-, bager- og servicefagene.
  • Give unge mulighed for at prøve at arbejde med et fag på en realistisk måde m.h.t. indhold, krav, udfordring, deadlines, kreativitet, hygiejne, orden, samarbejde og ansvar
  • Modne og forberede den unge til arbejdslivet og voksenlivet


Målet er at:

  • Eleven får kendskab til et arbejdsliv
  • Eleven gives mod og lyst til at gå videre indenfor dette eller andre fag.
  • Eleven får viden om hvad et arbejde kræver mht.: opgaver, ansvar, samarbejde, præcision, orden, hygiejne og arbejdstempo.
  • Eleven får indsigt i ernæring, fødevarekvalitet, økologi, ressourceforbrug, genbrug, rengøring, hygiejne og sikkerhed.
  • Eleven opnår følgende færdigheder: grundlæggende madlavningsmetoder, forståelse og beregning af en opskrift, ansvarlighed, samarbejde, hygiejne, orden, kreativitet og glæde.


Indhold:

Der tages udgangspunkt i de ydre lovkrav. Samt ønsker fra bestyrelse, personale og elever.

  • Fremstilling og opdækning til morgenbuffet
  • Fremstilling og anretning af smørrebrød
  • Planlægning, fremstilling, beregning og anretning af frokost- og middagsretter
  • Planlægning og fremstilling af mad til lejrture og udflugter.
  • Renholdelse af køkkenregionerne, kontorer, toiletter og undervisningslokaler.
  • Instruktion i sikkerhed. Håndtering og vedligeholdelse af håndredskaber og diverse køkkenmaskiner, så som pålægsmaskine, kipsteger, komfur, ovn, råkostmaskine, røremaskine, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler og kaffemaskine.


Pædagogik:

Den pædagogiske indfaldsvinkel er mesterlærepædagogikken. Pædagogikken bygger på en læringsform, der er baseret på praksis, hvor lærer og elev løser en bestemt opgave, hvor tilegnelsen af viden er baseret på afprøvning og erfaringer og hvor produktet/opgaven skal bruges af andre (har værdi for andre). Eleven får under forløbet forståelse for arbejdsprocesser i værkstedet. I mesterlæren ligger også begreber som socialisering, spejling og imitation. (efterligning.)

I det omfang det er muligt undervises der ud fra Dewey´s begreb "Learning by doing". Eleven lærer gennem praktiske arbejdsprocesser og hvor teori og det praktiske kædes sammen til en helhed.

Ud fra Howard Gardner's teori om intelligenser tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser. Der skabes nysgerrighed og mod til at overskride egne grænser via succesoplevelser og der stilles krav i forhold til elevens formåen og udvikling.

Det tilstræbes, at eleverne lærer at samarbejde, lærer ansvarlighed ved medindflydelse i hele produktionsforløbet og at det sker i et godt arbejdsmiljø. (ift. Arbejdsmarkedet).

til top

5. november 2002

Værkstedsbeskrivelse

Værksted: Tekstil

Værkstedsleder: Annette Herbst

Antal deltagere: 8-9 elever


Formålet er at:

  • Give unge mulighed for at prøve sig selv af indenfor det kreative område, specielt indenfor faget håndarbejde og tekstilproduktion.
  • Tilbyde undervisning der forbedrer unges faglige færdigheder.
  • Give unge mulighed for at skabe og være med i hele arbejdsprocesser.
  • Give unge muligheder for nye personlige netværk.


Målet er at:

  • Eleven erhverver kendskab til driften af et tekstilværksted.
  • Eleven får viden om det tekstile område og lignende fag.
  • Eleven indsigt i tidsperioder, farver, tilpasning, fremstilling af mønstre og lignende.
  • Eleven kan tage ansvar for egen læring.
  • Eleven afklares med hensyn til egne ressourcer og evner.
  • Eleven opnår færdigheder i samarbejde omkring opgaverne.


Indhold:

På værkstedet arbejdes der med at sy forskellige bestillinger. Hovedsaligt med historisk beklædning. Det kan være restaurering eller fremstilling af dragter til museer m.fl.

  • Hovedparten af opgaverne består af syning.
  • Andre emner kan være bearbejdning af skind, uld, redskaber.
  • Undervisning i værkstedet vil omhandle desig, mønsterkonstruktion, materialelære, maskinkendskab, ergonomi og arbejdsmiljø.
  • Modens historie i forhold til historisk beklædning.
  • Udvikling af produktioner der kan sælges.
  • Udførelse af forskellige produktioner for lokale virksomheder, institutioner og private.
  • Exkursioner til skoler og virksomheder som har relation til værkstedet.


Pædagogik:

Den pædagogiske indfaldsvinkel er mesterlærepædagogikken. Pædagogikken bygger på en læringsform, der er baseret på praksis, hvor lærer og elev løser en bestemt opgave, hvor tilegnelsen af viden er baseret på afprøvning og erfaringer og hvor produktet/opgaven skal bruges af andre (har værdi for andre). Eleven får under forløbet forståelse for arbejdsprocesser i værkstedet. I mesterlæren ligger også begreber som socialisering, spejling og imitation. (efterligning)

I det omfang det er muligt undervises der ud fra Dewey´s begreb "Learning by doing". Eleven lærer gennem praktiske arbejdsprocesser og hvor teori og det praktiske kædes sammen til en helhed.

Ud fra Howard Gardner's teori om intelligenser tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser. Der skabes nysgerrighed og mod til at overskride egne grænser via succesoplevelser og der stilles krav i forhold til elevens formåen og udvikling.

Det tilstræbes, at eleverne lærer at samarbejde, lærer ansvarlighed ved medindflydelse i hele produktionsforløbet og at det sker i et godt arbejdsmiljø. (ift. Arbejdsmarkedet).

til top

5. november 2002

Værkstedsbeskrivelse

Værksted: Håndværk/Anlæg.

Værkstedsleder: Andreas Friis

Antal deltagere: 8-9 elever


Formålet er at:

  • Give unge mulighed for at prøve sig selv af indenfor forskellige håndværksfag.
  • Give unge håndværksmæssige jobfunktioner der kan sammenlignes med det virkelige erhvervsliv.
  • Modne og forberede den unge til et arbejds- og voksenliv.

Målet er at:

  • Eleven får kendskab til forskelligt håndværktøj og maskiner samt brugen af det.
  • Eleven får indsigt i arbejdsprocesser og opgaver indenfor bygge- og anlægsområdet.
  • Eleven opnår færdigheder indenfor bygge- og anlægsfaget..
  • Eleven bliver i stand til at se egne ressourcer, og være ansvarlig for egen handling.
  • Eleven bliver afklaret og træffer beslutning om valg af uddannelse eller beskæftigelse.

Indhold:

Der arbejdes hovedsalig indenfor træhåndværk og anlægsfaget. En stor del af arbejdsopgaverne består i at fremstille legeredskaber og legepladser.

Linien udfører således mange projekter udenfor skolens område, hvor skolens træværksted fungerer som base for produktionen.

Undervisning består i:

  • Materialelære, der indgår i læringsprocessen under byggeriet/arbejdets udførelse.
  • Værktøj, der bliver kendt ved dets anvendelse og sikkerheden belyses samtidig.
  • Arbejdsplanlægning, der læres gennem udførelse af arbejdet, og tilrettelæggelse heraf.
  • Arbejdsudførelse læres gennem praktiske opgaver.
  • Tegningslæsning, fås ved kendskab til tegninger og læsning af dem. Kendskab til byggeansøgninger. Kendskab til Dansk Standard.
  • Ansvar for opgaven opøves ved at følge ordren fra start til slut, dvs. aflevering til kunden og få kundens vurdering.
  • Samarbejde opøves ved at stille eleven opgaver der kræver flere deltagere samt ved vejledning i omgangstone og opførsel i forhold til arbejdskolleger og værkstedsleder.
  • Kontrol opøves ved at alle er med til at vurdere andres arbejde og give en saglig vurdering af arbejdets udførelse.

Pædagogik:

Den pædagogiske indfaldsvinkel er mesterlærepædagogikken. Pædagogikken bygger på en læringsform, der er baseret på praksis, hvor lærer og elev løser en bestemt opgave, hvor tilegnelsen af viden er baseret på afprøvning og erfaringer og hvor produktet/opgaven skal bruges af andre (har værdi for andre). Eleven får under forløbet forståelse for arbejdsprocesser i værkstedet. I mesterlæren ligger også begreber som socialisering, spejling og imitation. (efterligning)

I det omfang det er muligt undervises der ud fra Dewey´s begreb "Learning by doing". Eleven lærer gennem praktiske arbejdsprocesser og hvor teori og det praktiske kædes sammen til en helhed.

Ud fra Howard Gardner's teori om intelligenser tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser. Der skabes nysgerrighed og mod til at overskride egne grænser via succesoplevelser og der stilles krav i forhold til elevens formåen og udvikling.

Det tilstræbes, at eleverne lærer at samarbejde, lærer ansvarlighed ved medindflydelse i hele produktionsforløbet og at det sker i et godt arbejdsmiljø. (ift. Arbejdsmarkedet).

til top

5. november 2002

Værkstedsbeskrivelse

Værksted: Træ/Service

Værkstedsleder: Thomas Andersen

Antal deltagere: 8-9 elever


Formålet er at:

  • Give unge mulighed for at prøve sig selv af, opleve og deltage i forskellige håndværksfag specielt omkring restaureringsarbejder.
  • Give unge, gennem praktisk undervisning, indblik i forskellige håndværksfunktioner.
  • Give unge håndværksmæssige jobfunktioner, der kan sammenlignes med det virkelige erhvervsliv.
  • Modne og forberede den unge til et arbejds- og voksenliv


Målet er at:

  • Eleven får kendskab til håndværk som, murer, maler, snedker/tømrer, elektriker, smed/vvs, gartner/anlægsgartner m.fl.
  • Eleven får kendskab til brugen af håndværktøj og maskiner.
  • Eleven opnår praktiske færdigheder indenfor håndværksfagene.
  • Eleven får erkendelse af egne evner og muligheder.
  • Eleven opnår kvalifikationer indenfor samarbejde, ansvarlighed.
  • Eleven bliver afklaret og træffer beslutning om samt sættes i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller arbejde.


Indhold:

Værkstedslinien er hovedsalig beskæftiget i træværkstedet og på skolens område. Der arbejdes med forskellige fag som snedker, tømrer, metal, maler, gartner, affaldssortering, vedligeholdelse og ombygning af skolens bygninger og udearealer.

Produktionen består af fremstilling af færdige produkter til salg ud af huset eller delprodukter til håndværker / anlægslinien.

Undervisning omfatter materialelære, tegningslæsning, arbejdsplanlægning, samarbejde, ansvar, økonomi, sikkerhed/regler, brug og vedligeholdelse af værktøj og maskiner.


Pædagogik:

Den pædagogiske indfaldsvinkel er mesterlærepædagogikken. Pædagogikken bygger på en læringsform, der er baseret på praksis, hvor lærer og elev løser en bestemt opgave, hvor tilegnelsen af viden er baseret på afprøvning og erfaringer og hvor produktet/opgaven skal bruges af andre (har værdi for andre). Eleven får under forløbet forståelse for arbejdsprocesser i værkstedet. I mesterlæren ligger også begreber som socialisering, spejling og imitation. (efterligning)

I det omfang det er muligt undervises der ud fra Dewey´s begreb "Learning by doing". Eleven lærer gennem praktiske arbejdsprocesser og hvor teori og det praktiske kædes sammen til en helhed.

Ud fra Howard Gardner's teori om intelligenser tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser. Der skabes nysgerrighed og mod til at overskride egne grænser via succesoplevelser og der stilles krav i forhold til elevens formåen og udvikling.

Det tilstræbes, at eleverne lærer at samarbejde, lærer ansvarlighed ved medindflydelse i hele produktionsforløbet og at det sker i et godt arbejdsmiljø. (ift. Arbejdsmarkedet).

til top

5. november 2002

Værkstedsbeskrivelse

Værksted: Medie

Værkstedsleder: Søren Fischer Sørensen

Antal deltagere: 8-10 elever


Formålet er at:

  • Give unge mulighed for at prøve sig selv indenfor EDB.
  • Give unge mulighed for en grundlæggende indsigt i brugen af PC’er.
  • Tilbyde undervisning der forbedrer unges faglige færdigheder på IT området.
  • Give unge mulighed for at skabe og være med i hele arbejdsprocesser.


Målet er at:

  • Eleven erhverver kendskab til og viden om EDB og muligheder indenfor området.
  • Eleven opnår færdigheder, der letter overgangen til en erhvervsungdomsuddannelse.
  • Eleven afklares med hensyn til egne ressourcer og evner.
  • Eleven opnår færdigheder i samarbejde omkring opgaverne.
  • Eleven modnes til et arbejds- og voksenliv.


Indhold:

  • Orientering om opbygning af en computer samt dens styresystem (Windows 98).
  • Undervisning i brug af forskellige programmer fra Microsoft Office XP.
  • Gennemgang af fotografering, herunder komposition og lysforhold.
  • Grundlæggende undervisning i billedbehandling ud fra programmet Adobe Photoshop.
  • Layout og design af tryksager, foldere og andre publikationer med Microsoft Publisher.
  • Programmering af hjemmesider med HTML samt v.hj.a. Microsoft Frontpage 2000.
  • Undervisning i værkstedet vil omhandle software, hardware, ergonomi og arbejdsmiljø.
  • Der undervises individuelt ud fra hver enkelt elevs forudgående kendskab til området.
  • Der kan arbejdes med nyhedsbreve, mødereferater, statistikker, Pr -materialer, m.v.
  • Udvikling af produktioner der kan sælges.
  • Ekskursioner til skoler og virksomheder som har relation til værkstedet.


Pædagogik:

Den pædagogiske indfaldsvinkel er mesterlærepædagogikken. Pædagogikken bygger på en læringsform, der er baseret på praksis, hvor lærer og elev løser en bestemt opgave, hvor tilegnelsen af viden er baseret på afprøvning og erfaringer og hvor produktet/opgaven skal bruges af andre (har værdi for andre). Eleven får under forløbet forståelse for arbejdsprocesser i værkstedet. I mesterlæren ligger også begreber som socialisering, spejling og imitation. (efterligning)

I det omfang det er muligt undervises der ud fra Dewey´s begreb "Learning by doing". Eleven lærer gennem praktiske arbejdsprocesser og hvor teori og det praktiske kædes sammen til en helhed.

Ud fra Howard Gardner's teori om intelligenser tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser. Der skabes nysgerrighed og mod til at overskride egne grænser via succesoplevelser og der stilles krav i forhold til elevens formåen og udvikling.

Det tilstræbes, at eleverne lærer at samarbejde, lærer ansvarlighed ved medindflydelse i hele produktionsforløbet og at det sker i et godt arbejdsmiljø. (ift. Arbejdsmarkedet).

tip top

5. november 2002


Værkstedsbeskrivelse:



Værksted: Uddannelses- og Erhvervsvejledning samt undervisning

Værkstedsleder: Jeanette Hofskov

Antal deltagere: Samtlige elever



Vejledning:

Formål:

  • At give eleverne mulighed for at blive vejledt /afklarede om egne muligheder i fremtiden.

  • Målet er:
  • At give eleven, efter jævnlige vejledningssamtaler, indblik i, forståelse for og erkendelse af egen personlig og faglig udvikling.
  • At der i samarbejde udarbejdes en personlig og faglig uddannelsesplan, der er med til at udvikle og fastholde eleven i et forløb. Uddannelsesplanen underskrives af elev og lærer/vejleder.

Indhold:

  • Indenfor den 1 måned på skolen, får eleven tilbud om en vejledningssamtale, hvor der udarbejdes en forløbsplan. (personlig og faglig uddannelses- og udviklingsplan) Efterfølgende aftales der jævnlige vejledningsmøder. Hvor der udarbejdes en handlingsplan.
  • Vejledningen går ind på realistiske fremtidsplaner, herunder uddannelsesønsker og praktikønsker.
  • I samarbejde med elev og værkstedsleder afstikkes der en kurs, som undervejs vurderes og justeres, hvis det er nødvendigt.
  • Opfølgning på de aftaler der er indgået omkring uddannelsesplanen.
  • Oplysning om uddannelsesmuligheder og erhvervsarbejde.
  • Planlægning af uddannelses- og erhvervsbesøg.
  • Arrangering og opfølgning af praktikophold.
  • Vejledning i social- og arbejdsmarkedslovgivning.
  • Samarbejde og møder med eksterne myndigheder (vejledere, sagsbehandler, praktiksteder, uddannelsessteder)
  • Opfølgning på elever der udebliver/kommer for sent/sygdom.
  • Udskrivning til uddannelse eller arbejde.


Undervisning:


Formål:

  • At tilbyde elever, med behov herfor, undervisning i dansk og regning så deres grundlæggende færdigheder styrkes.


Målet er:

  • At elevens grundlæggende færdigheder i dansk og regning forbedres, så de bliver i stand til at honorere de krav uddannelse/arbejde kræver.


Indhold:

  • Samfundsrettet undervisning i dansk og regning, efter den enkeltes behov og forudsætninger. Brug af Edb indgår i undervisningsforløbet såfremt det er muligt.
  • Integreret danskundervisning i værkstedsarbejdet.
  • Uddannelses- og erhvervsorientering.


Pædagogik:

Den pædagogiske indfaldsvinkel er mesterlærepædagogikken. Pædagogikken bygger på en læringsform, der er baseret på praksis, hvor lærer og elev løser en bestemt opgave, hvor tilegnelsen af viden er baseret på afprøvning og erfaringer og hvor produktet/opgaven skal bruges af andre (har værdi for andre). Eleven får under forløbet forståelse for arbejdsprocesser i værkstedet. I mesterlæren ligger også begreber som socialisering, spejling og imitation. (efterligning)

I det omfang det er muligt undervises der ud fra Dewey´s begreb "Learning by doing". Eleven lærer gennem praktiske arbejdsprocesser og hvor teori og det praktiske kædes sammen til en helhed.

Ud fra Howard Gardner's teori om intelligenser tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser. Der skabes nysgerrighed og mod til at overskride egne grænser via succesoplevelser og der stilles krav i forhold til elevens formåen og udvikling.

Det tilstræbes, at eleverne lærer at samarbejde, lærer ansvarlighed ved medindflydelse i hele produktionsforløbet og at det sker i et godt arbejdsmiljø. (ift. Arbejdsmarkedet).

til top


Personalepolitik og personaleuddannelse:

Haderslev Produktionshøjskole skal fortsat udvikles, så den er en god og attraktiv arbejdsplads for nuværende og kommende medarbejdere.

Der skal i 2003 arbejdes med en beskrivelse af bl.a. skolens værdigrundlag og kultur. Årligt afholdes der medarbejderudviklingssamtaler.

Der er udarbejdet en personalehåndbog, der til stadighed fornyes. Nye medarbejdere får ved ansættelse udleveret personalehåndbogen. I 2002 påbegyndtes processen med at få beskrevet skolens personalepolitik. Denne proces fortsætter i 2003.




Principper og retningslinier for kompetenceudvikling.

Overordnet er skolen positiv overfor ønsker til kompetanceskabende virksomhed i forhold til den enkelte medarbejder.

I de årlige medarbejderudviklingssamtaler drøftes behovet for aktiviteter, dels ud fra medarbejdernes egne behov men også skolens behov set i forhold til det daglige arbejde og fornyelse i det faglige og pædagogiske arbejde.

Kompetenceudvikling inden for flg. områder:

  • Faglig, pædagogisk og personlig udvikling.
  • Psykiske / sociale forhold vedr. nutidens unge og hvad der er aktuelt.
  • Samarbejde og arbejdsmiljø.

Kompetanceskabende aktiviteter:

  • Efter- og videreuddannelse, kurser, konferencer, temadage, praktikforløb, pædagogiske dage, faglige netværk, branchemøder, konsulentbistand, afprøvning af ny viden m.v.

  • Kompetenceudviklingsønsker og behov skal planlægges, så eleverne får et stabilt forløb, ligesom de enkelte kollegaer skal kunne rumme vikarsituationerne.

  • Det skønnes, at der årligt kan være plads til 1 uges efter/videreuddannelse for hver medarbejder. Såfremt en enkelt medarbejder har behov for mere, kan det aftales at en anden "venter" over i det pågældende år.

  • Kurser for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter skal prioriteres højt.

  • Ønske om deltagelse i efter- og videreuddannelse, kurser m.v. drøftes med skolens forstander, hvorefter der træffes endelig beslutning i medarbejdergruppen.

  • Det vil være mest hensigtsmæssig at ønskerne fremsendes i så god tid, at det er muligt at indarbejde medarbejdernes fravær i den årlige oversigt over ferie- og afspadseringstidspunkter, der udarbejdes i november måned.


Økonomi:

På skolens budget afsættes der et beløb til kompetanceudvikling.

Beløbet størrelse afhænger af skolens økonomiske situation. Der søges, såfremt det er muligt, tilskud til dækning af vikarudgifter fra SVU, Kompetencefonden m.fl..


Godkendt på personalemødet 20/11/2000.

Revideret og godkendt den 25. november 2002.

til top



Målrettet udnyttelse af pædagogiske møder.

Delmål:

  • Blive bedre til at fremlægge problemstillinger i forhold til elever.
  • Blive bedre til at fremlægge problemstillinger i forhold til samarbejdet mellem medarbejdere.

Aktiviteter:

  • Personlig planlægning og forberedelse af problemstilling inden mødet.
  • Kollegaer er lyttende og spørgende/løsningsforslag.
  • Emne til dagsordenen.

Succeskriterier:

  • Føler opbakning.
  • Føler fælles ansvar.
  • Bliver afklaret, stærk og sikker.
  • Mere beslutningsdygtig.

Indikatorer:

  • Ro i sjælen.
  • At man ikke slæber problemet med hjem.
  • At man bruger sig selv som et arbejdsredskab.
  • Mere tilfreds med sin indsats.


Målemetoder:

  • Færre sygedage
  • Observerer, fornemmer.

til top

Udskrivelse af elever bedst mulig.

Delmål:

  • At eleven bliver afklaret, er indforstået og er gjort medansvarlig for afslutningen.

Aktiviteter:

  • At der inden udskrivelse er en samtale med eleven.
  • Kontakt til samarbejdspartnere.
  • Udarbejdelse af og aftale om en plan for det videre forløb.

Succeskriterier:

  • Positiv omtale af skolen.
  • Besøger skolen.
  • Oplevelse af et godt forløb.
  • Søger optagelse igen.
  • Fundet en mening med tilværelsen.
  • Opfatter os (skolen) som en støtte.

Indikatorer:

  • Følger et forløb.
  • Uddannelse eller arbejde.

Målemetoder:

  • Registrere, se, fornemme.

til top

Elevråd og elevdemokrati:

I produktionsskolepædagogikken sættes eleverne i centrum, både i produktionen og undervisningen.

Derfor skal elevdemokratiet være reelt i skolens hverdag, både på det enkelte værksted og i skolens mødekultur.

Der er i henhold til bekendtgørelse nr. 44 af 23. januar 2001 oprettet et elevråd for hele skolen.

Hvert værksted vælger en repræsentant og en suppleant til elevrådet. Elevrådet konstituerer sig selv.

Der er udarbejdet retningslinier for rådets opgaver og kompetence.

Der afholdes fællesmøder på skolen ca. 1 gang om måneden. Rådet udarbejder dagsorden, leder møderne og skriver referat.

For at sikre at skolen er et relevant og godt tilbud til skolens målgruppe samt lever op til intentionerne i loven samt virksomhedsplanen afholder forstander 1 – 2 gange årligt evaluering med eleverne

til top

Samarbejdspartnere:

For at udvikle netværk skal der fortsat arbejdes på at øge samarbejdet med øvrige uddannelsesinstitutioner i kommunen samt med erhvervslivet.

Produktionshøjskolen søger positivt samarbejde med:

  • Ungdomsvejledningerne
  • Erhvervsskolerne
  • Folkeskolen
  • Ungdomsskolen
  • Dansk Arbejdsgiverforening ( v/ bestyrelsesmedlem)
  • LO ( v/ bestyrelsemedlem)
  • Helse- og arbejdsmarkedsafdelingen
  • Børn- og familieafdelingen
  • Sprogcentret
  • Arbejdsmarkedscentret Ryes Møllevej.
  • Integration
  • Erhvervslivet
  • Kommuner
  • Arbejdsmarkedscenter Haderslev
  • Udviklings- Center Haderslev
  • Amtets rådgivningscenter
  • Andre (misbrugskonsulent, SSP konsulent m.fl.

    til top


Markedsføring.

Kun den der kan li' sig selv, kan forvente at blive elsket af andre.

Den bedste image og markedsføring opnås ved egen positiv omtale. Når elever og medarbejdere omtaler produktionshøjskolen som "min" skole og "min" arbejdsplads som en positiv oplevelse, er vi med til at skabe forudsætningerne for den bedste markedsføring.

Haderslev Produktionshøjskole skal opleves spændende og attraktiv set med de unges og medarbejdernes øjne.

Der skal tilgå en løbende information til skolens samarbejdspartnere, vejledere og rådgivere, som har den daglige kontakt med skolens potentielle elever.

Den udadvendte markedsføring skal ske ved en oplysende annonce i Haderslev Ugeavis's tillæg om uddannelse og erhverv, 4 gange årligt.

Den skal ske ved artikler og omtale i ugeaviser, indslag i lokalradioer og lokalt TV.

Skolens hjemmeside skal opdateres jævnligt, og den i 1999 udarbejdede skolebrochure holdes a’jour.

Der skal være et opsøgende arbejde på de skoler, institutioner, forvaltninger m.fl., der har særlige berøringsflader til de unge som er produktionshøjskolens målgruppe.

Haderslev Produktionshøjskole skal i øvrigt profilere sig ved, at skolens elever og medarbejdere deltager i forskellige aktiviteter f.eks.:

  • Uddannelsesmesser
  • Markedsarrangementer
  • Åbent hus

Produkthåndbogen, udarbejdet i år 2000, er med til at synliggøre, hvilke produkter linierne har produceret.

Alle skolens medarbejdere bør være med til at sikre, at der sker løbende omtale af produktionshøjskolens betydning.

til top